Metal

Fredag d. 24 april, blev vi introduceret for kobber og sølv. Vi blev introduceret for at fremstille en sølv ring, samt at flette smykker på to forskellige måder. 

En af teknikkerne som jeg benyttede mig af for, at fremstille mit eget armbånd, var piskeflet. 

For at kunne udføre teknikken, skal man bruge otte lige lange tråde(kobber).
Derefter binder man den ene ende sammen og deler dem op, så man har fire lige lange tråde i højre og i venstre side.
Metoden går ud på, at man tager den yderste tråd, som så skal føres mellem de to yderste og de to inderste tråde i venstre side og føres tilbage til højre bunke, hvor tråden skal ligge inderst. 

Man skal huske at trådene på højreside altid skal tilbage til højre side og det samme med dem fra venstre side. 

Når man har fået den ønskede længde, skal man save enderne af og derefter tilpasse længden. 

Som afslutning limer man enderne fast i det forsølvede rør med lim. 

Nedenfor ses fremgangsmåden

Håndværk og design

Håndværk og design er et kreativt fag. Det er vigtigt at læringen knyttes til ideudviklingen og de skabende processer. Som lærer er det ens pligt at gøre sig klar, hvad det er ens elever skal lære. Bl.a. skal man gøre sig nogle tanker om, hvilke fagligheder undervisningen skal indeholde og i hvilket værksted eller i hvilke faciliteter undervisningen skal foregå.
Når en lærer skal evaluere et produkt som en elev har fremstillet, kan man se om eleverne har lært det der forventes, ved at se på om de har anvendt materialer og teknikker hensigtsmæssigt i forhold til den opgave der skulle løses.

I faget håndværk og design, sættes der i dag mere fokus på designet ned selve håndværket. Dette oplevede jeg også til praktikken, da vores praktiklærer vægtede design delen højst. Men kan man overhovedet designe noget, hvis man ikke har noget at designe med? Derfor mener jeg at man bør vægte håndværk delen en tand mere end design delen.

Det er vigtigt at kunne vælge og have en del viden om teknikker, materialer og metoder som både er relevante og realistiske i forhold til den designopgave eleverne skal udføre. Det er vigtigt bl.a. at have kendskab til designprocessen, som starter med ideudvikling, planlægning og udførelse, samt evaluering og formidling af det fremstillede produkt.

Når man skal have eleverne til at udføre en design opgave, er det vigtigt at man som lærer har kendskab og er tydelige i sine læringsmål. Man skal kunne sørge for at opgaven kan løses på baggrund af kundskaber, færdigheder og erfaringer. Så derfor mener jeg at det er vigtigt at man starter med håndværket, bl.a. at kende til materialets funktioner og teknikker inden man overhovedet går over til design-processen. For jeg mener at det vil være svært for en 4. klasse at kaste sig ud i en design opgave, uden at have færdigheder eller kundskaber i forhold til materialerne.

Opgaver i håndværk og design skal have afsæt i at kunne læse opgaverne med hårde og bløde materialer, altså det skal kunne løses både hårdt, blødt eller i en kombination af begge.

Derfor er det vigtigt at eleverne bliver undervist i træ, metal og tekstile teknikker for at kunne udføre en designopgave. Dette vil hjælpe eleverne med at være stærke på deres kundskaber og færdigheder.

De tre vigtige færdighedsområder i faget er, håndværk, design og materiel kultur. Disse tre kundskabs- og færdighedsområder skal kunne indgå i alle undervisningsfag, men som også kan vægtes forskelligt. 

Håndværk og design – hvor er det på vej hen?

Håndværk og design – et praktisk musisk fag i et nyt paradigme, her var ideen at indførelsen af det nye skolefag håndværk og design, skulle medføre et helt nyt syn på nogle faglige begreber som der kendes fra de gamle fag sløjd og håndarbejde. Dette er også en af de holdninger Stig Pedersen har i sin artikel håndværk og design – hvor er det på vej hen, da han op til i år har været i tvivl om faget lever op til paradigmeskiftet.

I hans tidligere artikel – håndværk og design – et praksis musisk fag i et nyt paradigme skift, mener han at det er globaliseringen i verden der er skyld i at fagene sløjd og håndarbejde er slået sammen til håndværk og design.
Hånværkets arbejde i verden begyndte langsomt, at have en mindre betydning i samfundet og derfor måtte skolens undervisning i håndværk og ændres. 

•           Begrebet håndværk og design måtte nytænkes og udvikles i et didaktisk perspektiv.
•         Hilste på det nye kundskabs og færdighedsområde materiel kultur velkommen. Dette begreb ville medvirke til udvikling af en større forståelse for de lærings og dannelsesmuligheder, som praktisk arbejde i undervisningen kan bidrage med.

Forenklede fælles mål

•          Tanken bag de forenklede fælles mål var at målene nu skulle være bedre at forstå både for almenheden og for fagpersoner. Hvilket også ville medføre til at lærere kunne omsætte målene til konkrete undervisningsaktiviteter, samt at kunne observere tegn på læring, som også er et nyt punkt.

Stig Pedersen har gjort sig nogle tanker om de endelige målformuleringer og fagbeskrivelser har skabt paradigmeskifte. Hvilket er dette emne han diskutere i sin artikel. Han mener at den skematiske opstilling af fagets kompetencemål og kompetenceområder med tilhørende færdigheds- og vidensmål, vil blive konstituerende for en fælles forståelse for faget og det udfoldelse i praksis. Jeg mener også de forenklede fælles mål har skabt et bedre overblik og forståelse for faget håndværk og design. Målene ligger lige til højre benet når der skal planlægges undervisningsforløb.

Før: Slutmål = nu: kompetencemål

•           Håndværk og design er beskrevet i tre hovedområder eller slutmål; håndværk, design og materiel kultur. Et fag der baserer sig på elevernes praktiske håndværksbaserede arbejde med, at designe genstande der forholder sig til forskellige materielle kultur. Disse tre områder skal ikke ses isoleret, men opfattes som en helhed, hvor alle tre områder indgår i en undervisningsforløb.

Efter de nye forenklede fælles mål, som blev udsendt i 2014 hedder de nu kompetenceområder – håndværk, forarbejdning – håndværk, materialer samt design.

Begrebet håndværk står i dag tydeligere i faget da det opdeles i to.

•         Et med fokus på redskaber, værktøj, maskiner, og teknikker samt de tilhørende arbejdsformer og sikkerhedsforhold.
•           Og et med fokus på materialer, bearbejdsningsformer og udtryksmuligheder.  Ud fra dette kan man se at håndværksdelen fylder langt mere i det samlede kompetencekompleks og fremstår et større underliggende konkret mål.

Ifølge Stig Pedersen burde håndværket ikke tvedeles, som det gøres i dag, da han ikke mener at det giver mening at tilegne sig færdighed og viden i forhold til nogle værktøjer, redskaber og teknikker uden at forholde sig til de materialer som disse færdigheder og viden skal benyttes i forhold til. 

Materiel kultur

Materiel kultur i faget håndværk og design

I dette kundskabs- og færdighedsområde arbejdes der med at praksisnære problemstillinger, der tydeliggør, hvordan de materielle kulturer, vi færdes i har en betydning for det liv vi lever, og hvordan vi danner billeder af det. Dermed kan vi blive klogere på fortiden gennem at forholde os til nutiden, og det giver os mulighed for at gøre os forestillinger om fremtiden. (Pedersen, S; 2013). Stig Pedersen har ret i sine udtalelser, da jeg mener det er vigtigt at eleverne har en viden om den fortid og kultur de kommer fra. Dette kan være med til at de får skabt sig nogle ideer, når der skal løses opgaver i håndværk og design, så kan de nemlig altid tage et kig tilbage på fortiden, og på den måde komme med ideer til deres opgave.

Undervisningen i håndværk og design, skal være med at til eleverne udvikler deres kendskab til materiel kultur. Materiel kultur er en benævnelse for det kulturelle og samfundsmæssige indhold, hvor der her er fokus på ting og genstande. Det er vigtigt at ting og genstande har en form, kan udfylde en funktion, og at de rummer en fortælling. Dette er bl.a. de tre egenskaber der er fokus på.
I håndværk og design skal den materielle kultur inddrages i undervisningen i alle undervisningsforløb f.eks. i form af læren om miljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed, genbrug og redesign, inddragelse af lokalområdet.

I fagets formålsbeskrivelse nævnes den materielle kultur i det at;
Stk. 3. Eleverne skal gennem håndværk og design opnå forståelse for materiel kultur i elevernes hverdag og i forskellige kulturer og tidsperioder. Eleverne skal tilegne sig forståelse for ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til håndtering af materialer.

Af ovenstående fremgår det, at eleverne skal have en forståelse for hvilken betydning materiel kultur har for deres hverdag i forskellige kulturer og tidperioder. Derfor er det vigtigt at de tilegner sig viden om de forskellige begreber, såsom miljø og ressourcer.

Artiklen ”Materialitet, identitet og erindring” der er skrevet af Lene Otto tager afsæt i en diskussion af materialitetens identitetsskabende funktion. Hun mener at identitet er noget der formes med hverdagens materielle kultur, da det er en del af at kunne forme og forstå sig selv. Dette vil jeg give hende ret i da materiel kultur er en del af ens identitet. Dette er måden man bl.a. kan identificere sig på, alt afhængig af hvilken kultur man selv mener man kommer fra.

I artiklen nævnes der at erindring er en betegnelse for de processer, der sætter den enkelte person eller et kollektiv (etnisk gruppe, lokalsamfund, nation) i sammenhæng med en meningsfuld fortid(Otto, L: 2005). Det er ikke altid at fortiden sætter spor af sig selv, men det gør erfaringer og oplevelser. Erfaringer og oplevelser er med til at kunne skabe et materiel kultur, da det vil have en påvirkning på personen. Dette kan gøre at personens oplevelser eller erfaringer vil blive en del af kulturen. 

Det er vigtigt at eleven kender til sin identitet og ved hvilken kultur man kommer fra. Dette vil være med til styrke eleven på det materiel kulturelle punkt, da eleven vil få et indblik i forskellige kulturer og tidsperioder.

Hvad skal der til for at gøre undervisningen spændende for eleverne?

Som lærer er det vores opgave at sørge for eleverne har lyst til at lære noget. I faget håndværk og design kan det være lidt svært, at få alle elever med. Det er derfor vores opgave som undervisere, at skabe et spændende og inspirerende rum, der oser af kreativitet og giver eleverne lyst og mod på at komme i gang med et nyt emne (Krogh, Pernille m.fl,2013:2). Jeg er helt enig i det der står i Pernilles Krogs artikel. For at kunne fange elevernes opmærksomhed og sørge for at de får lyst til læring, er det en super fed ide med at klæde deres lokale til, i forhold til det valgte emne der skal arbejdes med. På denne måde bliver eleverne mere fanget og mere nysgerrige for at kunne arbejde med emnet. Det er også super fedt at visualisere tingene for eleverne, da det fremmer læringen hos eleverne.

I vores praktik skulle eleverne lære at brodere, og vi opdagede hurtig at de fleste drenge slet ikke interesserede sig for broderi. Det er derfor vigtigt at man som lærer sørge for, at øge elevens motivation og interesse vha. fagdidaktiske overvejelser. Derfor valgte vi i min gruppe at visualisere broderi for drengene. Det vi gjorde var at vi fandt en video der omhandlede brodering på fodboldstøvler. Efterfølgende opdagede vi så at de blev mere nysgerrige for broderi og at videoen faktisk hjalp på deres motivation. Igen kan man sige at det er vigtigt at visualisere tingene for eleverne.

Alt i alt synes jeg at den fremgangsmåde der bliver udført, når et nyt emnes skal præsenteres virker ret interesserende. Det er nogle gode ideer underviserne har for, at fange elevernes opmærksomhed. De sørger for at give eleverne noget medbestemmelse, hvor de bl.a. laver brainstorm, tegner skitser osv. Dog sørger de også for at sætte faste rammer, da det at have faste rammer virker befordrende på elevernes kreativitet. Det er virkelig fedt at eleverne nærmest får lov til at opleve emnet bl.a. ved at udsmykke lokalerne osv. Og det er helt klart noget jeg vil have med i bagegen når jeg en dag skal ud og undervise i håndværk og design.