At arbejde i frisk træ - skammel 

Til at starte med skulle der saves 4 lige store stykker ud af frisk træ.. Derefter fik jeg lavet 4 sprosser for at kunne samle skamlen. Dette gjorde jeg ved at skære et bræt op i 4 stykker på båndsaven. Inden de kunne sættes på skamlen, skulle man ved hjælp af en båndkniv spidse dem.
Efter dette markerede jeg hvor sprosserne skulle side, og brugte søjleboremaskine for at bore hullerne.
Jeg fandt dog hurtigt ud af at 4 sprosser ikke var nok, så derfor skulle jeg lave 2 nye, og fik sat alle sprosserne på for at samle skamlen.

Lad der blive lys..

Vores lille lampe produkt, lavet af vores gruppe, Evin, Maria, Merve og Delal.

Vi skulle i dette lille lampe projekt, lave en lampe som enten var bøjet af akryl, træ eller metal.
Vi skulle designe en lampe som løser et problem til et bestemt formål, sted eller målgruppe.
Vi har i vores gruppe valgt at arbejde både med træ og akryl. Mht bøje metoden, valgte vi at bøje akryl.

Pointen med vores lampe er at det skal forestille en nat lampe med afdæmpet lys. Lampen skal kunne bruges over alt i huset og er derfor nem at flytte rundt på, har et enkelt design og er multifunktionel.

Her er vi igang med at måle vores lampe op. 

På båndsaven saves der 4 firkanter ud. 

Her finpudses kanterne. 

Lampen limes nu sammen.. 

Og spændes derefter fast. 

Akryl pladen saves ud på båndsaven.

Og der bores en måne på boremaskinen.. 

Afsluttende lavede vi en lille udstilling af vores lampe.. 

Gerillabroderi 


På holdet blev vi i fællesskab enige om at lave et lille projekt inden for broderi.

Vi blev derfor enige om at vi hver især skulle brodere et budskab, som skulle hænge et sted på skolen.

Det budskab jeg valgte at brodere var " NYD UDSIGTEN"

Her er skabelonen.. 

Og her er det færdige produkt af mit Nyd Udsigten broderi :-)

Lad mobilen hvile 

Her er vores lille ”design en stol” projekt fra Designermuseet. 

Jeg var i gruppe med Evin og Maria. 

Ideen bag vores lille stol var, at man skulle sidde i stolen og slappe af uden at bruge sin mobil.

Derfor hedder stolen ” Lad mobilen hvile”

Vi valgte at lave en lille lomme på stolen, hvor man kan sætte sin mobil fra sig, og sidde og læse i en avis eller se tv i fred og ro. 

  

Her har vi det færdige produkt af vores stol.. 

Til sidst var der korte præsentationer ved fælles bordet .. 

Metal

Fredag d. 24 april, blev vi introduceret for kobber og sølv. Vi blev introduceret for at fremstille en sølv ring, samt at flette smykker på to forskellige måder. 

En af teknikkerne som jeg benyttede mig af for, at fremstille mit eget armbånd, var piskeflet. 

For at kunne udføre teknikken, skal man bruge otte lige lange tråde(kobber).
Derefter binder man den ene ende sammen og deler dem op, så man har fire lige lange tråde i højre og i venstre side.
Metoden går ud på, at man tager den yderste tråd, som så skal føres mellem de to yderste og de to inderste tråde i venstre side og føres tilbage til højre bunke, hvor tråden skal ligge inderst. 

Man skal huske at trådene på højreside altid skal tilbage til højre side og det samme med dem fra venstre side. 

Når man har fået den ønskede længde, skal man save enderne af og derefter tilpasse længden. 

Som afslutning limer man enderne fast i det forsølvede rør med lim. 

Nedenfor ses fremgangsmåden

Håndværk og design

Håndværk og design er et kreativt fag. Det er vigtigt at læringen knyttes til ideudviklingen og de skabende processer. Som lærer er det ens pligt at gøre sig klar, hvad det er ens elever skal lære. Bl.a. skal man gøre sig nogle tanker om, hvilke fagligheder undervisningen skal indeholde og i hvilket værksted eller i hvilke faciliteter undervisningen skal foregå.
Når en lærer skal evaluere et produkt som en elev har fremstillet, kan man se om eleverne har lært det der forventes, ved at se på om de har anvendt materialer og teknikker hensigtsmæssigt i forhold til den opgave der skulle løses.

I faget håndværk og design, sættes der i dag mere fokus på designet ned selve håndværket. Dette oplevede jeg også til praktikken, da vores praktiklærer vægtede design delen højst. Men kan man overhovedet designe noget, hvis man ikke har noget at designe med? Derfor mener jeg at man bør vægte håndværk delen en tand mere end design delen.

Det er vigtigt at kunne vælge og have en del viden om teknikker, materialer og metoder som både er relevante og realistiske i forhold til den designopgave eleverne skal udføre. Det er vigtigt bl.a. at have kendskab til designprocessen, som starter med ideudvikling, planlægning og udførelse, samt evaluering og formidling af det fremstillede produkt.

Når man skal have eleverne til at udføre en design opgave, er det vigtigt at man som lærer har kendskab og er tydelige i sine læringsmål. Man skal kunne sørge for at opgaven kan løses på baggrund af kundskaber, færdigheder og erfaringer. Så derfor mener jeg at det er vigtigt at man starter med håndværket, bl.a. at kende til materialets funktioner og teknikker inden man overhovedet går over til design-processen. For jeg mener at det vil være svært for en 4. klasse at kaste sig ud i en design opgave, uden at have færdigheder eller kundskaber i forhold til materialerne.

Opgaver i håndværk og design skal have afsæt i at kunne læse opgaverne med hårde og bløde materialer, altså det skal kunne løses både hårdt, blødt eller i en kombination af begge.

Derfor er det vigtigt at eleverne bliver undervist i træ, metal og tekstile teknikker for at kunne udføre en designopgave. Dette vil hjælpe eleverne med at være stærke på deres kundskaber og færdigheder.

De tre vigtige færdighedsområder i faget er, håndværk, design og materiel kultur. Disse tre kundskabs- og færdighedsområder skal kunne indgå i alle undervisningsfag, men som også kan vægtes forskelligt. 

Håndværk og design – hvor er det på vej hen?

Håndværk og design – et praktisk musisk fag i et nyt paradigme, her var ideen at indførelsen af det nye skolefag håndværk og design, skulle medføre et helt nyt syn på nogle faglige begreber som der kendes fra de gamle fag sløjd og håndarbejde. Dette er også en af de holdninger Stig Pedersen har i sin artikel håndværk og design – hvor er det på vej hen, da han op til i år har været i tvivl om faget lever op til paradigmeskiftet.

I hans tidligere artikel – håndværk og design – et praksis musisk fag i et nyt paradigme skift, mener han at det er globaliseringen i verden der er skyld i at fagene sløjd og håndarbejde er slået sammen til håndværk og design.
Hånværkets arbejde i verden begyndte langsomt, at have en mindre betydning i samfundet og derfor måtte skolens undervisning i håndværk og ændres. 

•           Begrebet håndværk og design måtte nytænkes og udvikles i et didaktisk perspektiv.
•         Hilste på det nye kundskabs og færdighedsområde materiel kultur velkommen. Dette begreb ville medvirke til udvikling af en større forståelse for de lærings og dannelsesmuligheder, som praktisk arbejde i undervisningen kan bidrage med.

Forenklede fælles mål

•          Tanken bag de forenklede fælles mål var at målene nu skulle være bedre at forstå både for almenheden og for fagpersoner. Hvilket også ville medføre til at lærere kunne omsætte målene til konkrete undervisningsaktiviteter, samt at kunne observere tegn på læring, som også er et nyt punkt.

Stig Pedersen har gjort sig nogle tanker om de endelige målformuleringer og fagbeskrivelser har skabt paradigmeskifte. Hvilket er dette emne han diskutere i sin artikel. Han mener at den skematiske opstilling af fagets kompetencemål og kompetenceområder med tilhørende færdigheds- og vidensmål, vil blive konstituerende for en fælles forståelse for faget og det udfoldelse i praksis. Jeg mener også de forenklede fælles mål har skabt et bedre overblik og forståelse for faget håndværk og design. Målene ligger lige til højre benet når der skal planlægges undervisningsforløb.

Før: Slutmål = nu: kompetencemål

•           Håndværk og design er beskrevet i tre hovedområder eller slutmål; håndværk, design og materiel kultur. Et fag der baserer sig på elevernes praktiske håndværksbaserede arbejde med, at designe genstande der forholder sig til forskellige materielle kultur. Disse tre områder skal ikke ses isoleret, men opfattes som en helhed, hvor alle tre områder indgår i en undervisningsforløb.

Efter de nye forenklede fælles mål, som blev udsendt i 2014 hedder de nu kompetenceområder – håndværk, forarbejdning – håndværk, materialer samt design.

Begrebet håndværk står i dag tydeligere i faget da det opdeles i to.

•         Et med fokus på redskaber, værktøj, maskiner, og teknikker samt de tilhørende arbejdsformer og sikkerhedsforhold.
•           Og et med fokus på materialer, bearbejdsningsformer og udtryksmuligheder.  Ud fra dette kan man se at håndværksdelen fylder langt mere i det samlede kompetencekompleks og fremstår et større underliggende konkret mål.

Ifølge Stig Pedersen burde håndværket ikke tvedeles, som det gøres i dag, da han ikke mener at det giver mening at tilegne sig færdighed og viden i forhold til nogle værktøjer, redskaber og teknikker uden at forholde sig til de materialer som disse færdigheder og viden skal benyttes i forhold til. 

Materiel kultur

Materiel kultur i faget håndværk og design

I dette kundskabs- og færdighedsområde arbejdes der med at praksisnære problemstillinger, der tydeliggør, hvordan de materielle kulturer, vi færdes i har en betydning for det liv vi lever, og hvordan vi danner billeder af det. Dermed kan vi blive klogere på fortiden gennem at forholde os til nutiden, og det giver os mulighed for at gøre os forestillinger om fremtiden. (Pedersen, S; 2013). Stig Pedersen har ret i sine udtalelser, da jeg mener det er vigtigt at eleverne har en viden om den fortid og kultur de kommer fra. Dette kan være med til at de får skabt sig nogle ideer, når der skal løses opgaver i håndværk og design, så kan de nemlig altid tage et kig tilbage på fortiden, og på den måde komme med ideer til deres opgave.

Undervisningen i håndværk og design, skal være med at til eleverne udvikler deres kendskab til materiel kultur. Materiel kultur er en benævnelse for det kulturelle og samfundsmæssige indhold, hvor der her er fokus på ting og genstande. Det er vigtigt at ting og genstande har en form, kan udfylde en funktion, og at de rummer en fortælling. Dette er bl.a. de tre egenskaber der er fokus på.
I håndværk og design skal den materielle kultur inddrages i undervisningen i alle undervisningsforløb f.eks. i form af læren om miljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed, genbrug og redesign, inddragelse af lokalområdet.

I fagets formålsbeskrivelse nævnes den materielle kultur i det at;
Stk. 3. Eleverne skal gennem håndværk og design opnå forståelse for materiel kultur i elevernes hverdag og i forskellige kulturer og tidsperioder. Eleverne skal tilegne sig forståelse for ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til håndtering af materialer.

Af ovenstående fremgår det, at eleverne skal have en forståelse for hvilken betydning materiel kultur har for deres hverdag i forskellige kulturer og tidperioder. Derfor er det vigtigt at de tilegner sig viden om de forskellige begreber, såsom miljø og ressourcer.

Artiklen ”Materialitet, identitet og erindring” der er skrevet af Lene Otto tager afsæt i en diskussion af materialitetens identitetsskabende funktion. Hun mener at identitet er noget der formes med hverdagens materielle kultur, da det er en del af at kunne forme og forstå sig selv. Dette vil jeg give hende ret i da materiel kultur er en del af ens identitet. Dette er måden man bl.a. kan identificere sig på, alt afhængig af hvilken kultur man selv mener man kommer fra.

I artiklen nævnes der at erindring er en betegnelse for de processer, der sætter den enkelte person eller et kollektiv (etnisk gruppe, lokalsamfund, nation) i sammenhæng med en meningsfuld fortid(Otto, L: 2005). Det er ikke altid at fortiden sætter spor af sig selv, men det gør erfaringer og oplevelser. Erfaringer og oplevelser er med til at kunne skabe et materiel kultur, da det vil have en påvirkning på personen. Dette kan gøre at personens oplevelser eller erfaringer vil blive en del af kulturen. 

Det er vigtigt at eleven kender til sin identitet og ved hvilken kultur man kommer fra. Dette vil være med til styrke eleven på det materiel kulturelle punkt, da eleven vil få et indblik i forskellige kulturer og tidsperioder.

Hvad skal der til for at gøre undervisningen spændende for eleverne?

Som lærer er det vores opgave at sørge for eleverne har lyst til at lære noget. I faget håndværk og design kan det være lidt svært, at få alle elever med. Det er derfor vores opgave som undervisere, at skabe et spændende og inspirerende rum, der oser af kreativitet og giver eleverne lyst og mod på at komme i gang med et nyt emne (Krogh, Pernille m.fl,2013:2). Jeg er helt enig i det der står i Pernilles Krogs artikel. For at kunne fange elevernes opmærksomhed og sørge for at de får lyst til læring, er det en super fed ide med at klæde deres lokale til, i forhold til det valgte emne der skal arbejdes med. På denne måde bliver eleverne mere fanget og mere nysgerrige for at kunne arbejde med emnet. Det er også super fedt at visualisere tingene for eleverne, da det fremmer læringen hos eleverne.

I vores praktik skulle eleverne lære at brodere, og vi opdagede hurtig at de fleste drenge slet ikke interesserede sig for broderi. Det er derfor vigtigt at man som lærer sørge for, at øge elevens motivation og interesse vha. fagdidaktiske overvejelser. Derfor valgte vi i min gruppe at visualisere broderi for drengene. Det vi gjorde var at vi fandt en video der omhandlede brodering på fodboldstøvler. Efterfølgende opdagede vi så at de blev mere nysgerrige for broderi og at videoen faktisk hjalp på deres motivation. Igen kan man sige at det er vigtigt at visualisere tingene for eleverne.

Alt i alt synes jeg at den fremgangsmåde der bliver udført, når et nyt emnes skal præsenteres virker ret interesserende. Det er nogle gode ideer underviserne har for, at fange elevernes opmærksomhed. De sørger for at give eleverne noget medbestemmelse, hvor de bl.a. laver brainstorm, tegner skitser osv. Dog sørger de også for at sætte faste rammer, da det at have faste rammer virker befordrende på elevernes kreativitet. Det er virkelig fedt at eleverne nærmest får lov til at opleve emnet bl.a. ved at udsmykke lokalerne osv. Og det er helt klart noget jeg vil have med i bagegen når jeg en dag skal ud og undervise i håndværk og design. 

Modulafslutning - Design med smykke - fremstil dig eget vikingesmykke

Introduktion

Vikingetiden er den sidste del af Danmarks oldtid, og den strækker sig fra 750 til 1050. Langt de fleste vikinger boede i landsbyer, dyrkede jorden og holdt husdyr.
Vikingernes smykker har altid tiltrukket sig opmærksomhed pga. de smukke former, det flotte håndværk og den store variation. De kendes mest fra grave og skattefund, men også fra bebyggelser. Smykkerne kan stort set deles i to hovedgrupper – de der havde en funktion i dragten og de der var rene smykker. (H, Kahl, G. Wallengrev, m.fl 1995:8)

Valg af emne

Vi har i vores undervisningsforløb valgt at eleverne selv skal lave deres eget lille vikingesmykke. Dette har vi valgt på baggrund af at de i historiefaget arbejder med vikingetiden. Derfor er projektet er et tværfagligt forløb med historie faget, hvor de her får tilegnet sig viden om vikingetiden.
De skal i håndværk og design lære teknikken ”vikingebinding teknikken” for at kunne fremstille deres eget smykke.

Forløbet er tilrettelagt en 6. klasse, der allerede på forhånd har viden om hårde og bløde materialer, da dette skal inddrages i forløbet.

Gennem forløbet skal vi ud og besøge Nationalmuseet, hvor eleverne skal se på vikingeudstillingen. Herunder bl.a. smykkerne fra vikingetiden, så de får et indblik i hvordan smykkerne så ud dengang. Samt få inspiration til, hvordan deres eget smykke skal være.

Formål

Formålet med forløbet er, at eleven stifter bekendskab med teknikken til at kunne lave sit eget smykke, samt at eleven gennem afprøvelser med forskellige materialer øger sit kendskab til materialers egenskaber og anvendelsesmuligheder. 

Kompetenceområde/mål: 

-         Håndværk – forarbejdning

-          Eleven kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning af materialer

-          Teknikker

-          Eleven kan beherske grundlæggende teknikker til bearbejdning af bløde og hårde materialer

-          Eleven har viden om grundlæggende teknikker til forarbejdning af bløde og hårde

-          Eleven kan beherske grundlæggende teknikker til bearbejdning af bløde og hårde materialer

-          Arbejdsformer

-          Eleven kan læse og arbejde håndværksmæssigt efter instruktioner

  

-          Håndværk – materialer

-          Eleven kan forarbejde materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk.

-          Materialeforarbejdning

-          Eleven kan forarbejde bløde og hårde materialer efter instruktion

-          Eleven har viden om enkel materialeforarbejdning

-          Håndværk – design

-          Eleven kan arbejde med enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling

-          Produktrealisering

-          Eleven kan fremstille egne enkle produkter efter oplæg

Planlægning, arbejdsform, materiale valg

Forløbet med design dit eget smykke, er som sagt et tværfagligt forløb med historiefaget. De skal gennem historiefaget, tilegne sig en del viden om vikingerne, såsom hvordan deres smykker så ud, da de i håndværk og design, selv skal fremstille smykker fra vikingetiden.

Vi har valgt at forløbet skal strække sig over 6 lektioner.

Til at starte med er der nogle enkelte introduktioner til teknikken og materialerne.

Læreren har på forhånd lavet starten af smykket, da dette kan være en stor udfordring for eleverne i 6. klasse.

Eleverne arbejder primært alene om deres smykke og støbning. Læreren skal på forhånd fastlægge en maksimal str. på støbningen. Undervejs er der hjælp fra læreren.

Materiale: Kobbertråd, dorn, træklods, tin og lædersnøre. 

Undervisningsplan

Lektion	Indhold	Lærer	Elev	Tegn på læring
Lektion 1  Læringsmål: Eleverne tilegner sig viden om vikingetiden. Eleverne får et indblik i hvordan smykkerne fra vikingetiden så ud.	Læreren laver en kort opsamling fra historiefaget, hvor eleverne har tilegnet sig viden om vikingetiden. For at visualisere vikingetiden, tager vi ud på nationalmuseet, og ser udstillingen om smykker. Her har vi en guide der holder et oplæg og kommer ind på forskellige smykkearter inden for vikingetiden.	Oplæg fra læreren – kort opsamling. Tur til Nationalmuseet.	Lytter og får opfrisket deres viden fra vikingetiden. Tur til Nationalmuseet.	Eleverne kender til vikingetiden. Eleverne kan se forskel på forskellige smykke arter fra vikingetiden.
Lektion 2  Læringsmål: Eleverne tilegner sig viden om vikingetiden. Eleverne får et indblik i hvordan smykkerne fra vikingetiden så ud.	Læreren laver en kort opsamling fra historiefaget, hvor eleverne har tilegnet sig viden om vikingetiden. For at visualisere vikingetiden, tager vi ud på nationalmuseet, og ser udstillingen om smykker. Her har vi en guide der holder et oplæg og kommer ind på forskellige smykkearter inden for vikingetiden.	Oplæg fra læreren. Tur til Nationalmuseet.	Lytter og får opfrisket deres viden fra vikingetiden. Tur til Nationalmuseet	Eleverne kender til vikingetiden. Eleverne kan se forskel på forskellige smykke arter fra vikingetiden.
Lektion 3  Læringsmål: Eleven kan skelne mellem bløde og hårde materialers anvendelsesmuligheder. Eleven kan forarbejde bløde og hårde materialer efter instruktion. Eleven kan navngive og anvende grundlæggende teknikker til forarbejdning af bløde og hårde materialer.	Efter introduktionen fra Nationalmuseet, bliver eleverne præsenteret for hvordan kobber bliver lavet om til kobbertråd. Her vil der blive vist, hvordan man fremførte tråd i vikingetiden og hvordan det gøres i dag. Efter dette bliver de præsenteret for vikingebinding teknikken, da det er den teknik de skal bruge, når de skal lave deres eget smykke. (Her viser læreren en kort video om teknikken) Eleverne får udleveret en trin for trin beskrivelse, så de altid kan vende tilbage og bruge den til inspiration.	Oplæg om hvordan kobber bliver til kobbertråd. Læreren viser fremførelsen af tråd i vikingetiden og i dag. Læreren introducere eleverne til vikingebinding teknikken. Læreren udlevere en trin for trin beskrivelse af teknikken og gennemgår beskrivelsen.	Eleverne lytter til oplægget om tråd. Eleverne lytter til introduktionen om vikingebinding teknikken. Eleverne gennemgår trin for trin beskrivelse i samarbejde med læreren. Og stiller spørgsmål, hvis der er noget de ikke forstår.	Eleverne ved hvordan kobber bliver til kobbertråd. Eleverne kan forstå og udføre vikingebinding teknikken. Eleverne kan benytte sig af trin for trin beskrivelsen.
Lektion 4  Læringsmål: Eleven kan beherske grundlæggende teknikker til bearbejdning af bløde og hårde materialer. Eleven har viden om grundlæggende teknikker til forarbejdning af bløde og hårde materialer ud fra hensigten med produktet. Eleverne kan læse og arbejde håndværksmæssigt efter instruktioner.	Eleverne bliver sat i gang med at lave smykket. Læreren har på forhånd lavet starten, da dette kan være en udfordring for eleverne	Læreren laver starten for eleverne. Læreren sætter eleverne i gang med at flette deres smykke.	Eleverne går i gang med at flette deres smykke.	Eleverne kan forstå og udføre vikingebinding teknikken. Eleverne kan flette deres eget smykke.
Lektion 5  Læringsmål: Eleven kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning af materialer. Eleven kan skitsere eller formulere enkle ideer inden for givne rammer.	Eleverne fortsætter med deres smykke. De begynder at skitsere deres motiv og tegner det derefter på en plade og saver det ud og begynder at støbe.	Læreren hjælper eleverne undervejs. Læreren laver en kort præsentation af støbning.	Eleverne fortsætter med deres smykke. Eleverne tegner skitse af deres motiv. Eleverne saver motivet ud og begynder at støbe.	Eleverne kan nu vikingebinding teknikken. Eleverne kan tegne skitse til deres støbning. Eleverne kan benytte sig af værktøj, når deres motiv skal laves.
Lektion 6  Læringsmål: Eleven kan fremstille egne enkle produkter efter oplæg.	Støbningen og smykket sættes sammen. Opsamling og fremvisning af produktet.	Læreren viser hvordan deres motiv sættes på selve smykket. Læreren hjælper eleverne med at sætte smykket og støbningen sammen.	Eleverne gøre deres produkt færdig. Eleverne sætter smykket og støbningen sammen med hjælp fra læreren.	Eleverne kan sammensætte smykket og støbningen.

Evaluering

Vi har i vores forløb både benyttet os af formativ og summativ evaluering.  Formativ evaluering laver vi løbende, da vi hele tiden vil fungere som vejleder for eleverne under forløbet.

Vores summativ evaluering laver vi på deres færdig lavet produkt, som er at fremstille deres eget vikingesmykke. Det er på den her måde vi evaluerer og vurderer, om eleverne har opnået de respektive mål vi havde stillet.  

Forslag til undervisningsdifferentiering 

Undervisningsdifferentiering er et princip, som ligger til grund for undervisningen. Et princip som tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger, potentialer, behov og interesser, for at man kan udnytte disse forskelligheder til at opnå individuelle og fælles mål. Elever befinder sig på forskellige niveauer i en klasse, og kan ikke lære ud fra samme forudsætninger. Det er dermed op til underviseren at differentiere og tilpasse undervisningen, så hver enkelt elev bliver udfordret, og udvikler sig ud fra det faglige niveau, de har. I dette forløb kunne man differentiere undervisningen således, at de elever der hurtig fanger teknikken i hvordan man laver viking smykke, kan fortsætte med at lave det, og måske lave en halskæde, hvor de elever der har svært ved teknikken kan læren lave begyndelsen for dem, og eleverne kan så lave en lille del af knytte metoden også derefter kan man bruge leder til resten.

Opgavebeskrivelse

Vikingernes smykker har altid tiltrukket sig opmærksomhed pga. de smukke former, det flotte håndværk og den store variation. De kendes mest fra grave og skattefund, men også fra bebyggelser. Smykkerne kan stort set deles i to hovedgrupper – de der havde en funktion i dragten og de der var rene smykker.

-          Du skal derfor selv fremstille jeres eget vikingesmykke.

-          Du skal lære vikingebinding teknikken.

-          Du skal lave en skitse af hvordan dit motiv skal være. (Baseret på nordiskmytologi)

-          Du skal kunne sætte dig motiv på dit smykke, så du får et færdigt produkt.

Færdig lavet produkt

Undervisningsmateriale

Instruktions video (se video til fremlæggelsen)
https://www.youtube.com/watch?v=fIRnv4CV9mU&feature=youtu.be

Trin for trin beskrivelse af vikingebinding teknikken og støbning. (Se bilag 1 og bilag 2)

Bilag 1 - Vikingesmykke – vikingebinding teknikken

- Sno kobbertråd 3 gange rundt om dine tre fingre.

- Nu har du tre løkker som ligner en blomst.

- Tag et nyt stykke kobbertråd (vælg en anden farve).

- Tag kobbertråden igennem to af løkkerne.

- Bind dem sammen ved at lade enderne af tråden ramme hinanden og snor dem sammen.

- Derefter sætter du den ind på et dorn med løkkerne ind mod dornet.

- Tråden du skal flette med, skal køres igennem to af løkkerne tre omgange.

- Tråden skal ALTID vende ind mod dig selv.

- Fasen gentages tre gange, så man får dannet tre rækker.

- Derefter putter du tråden ind i række nummer to og sådan fortsætter du indtil du har fået den længde på smykket som du ønsker.

- Du tager noget lædertråd alt efter hvor langt du vil have længden skal være.

- Lædertråden skal igennem det lille kobbertråds rør du lige har lavet.

- Smykket skal nu igennem en træklods med huller i, alt efter ønsket størrelse og bredde.

- Smykket hives igennem med en tang tre til fire gange (den bliver 10% længere når man trækker den og bliver blød som var det lavet af en hel masse ringe).

- De overflødige kobbertråde klippes af med en tang.

- Her har du så en halskæde/armbånd.

Bilag – 2 Trin for trin: Thors hammer

- Hak tin i små stykker ved hjælp af et værktøj.

-Derefter putter man tin stykkerne i en dåse.

 -Når det er gjort, skal det i ovnen eller smeltes ved brug af en gasbrænder som findes i fysik

-Du tager tre kvadrat plader ca.10 cm og tegner det ønskede motiv på et af krydsfiner pladerne.

 -Derefter gør du brug af dekupørsaven og saver dit motiv ud.

-Den plade hvor du tegner dit motiv SKAL være i midten af de to andre plader.

-Så tager du det smeltede tin/støbning og hælder det forsigtigt ind i dit skabelon.

-Vent et par minutter, så det stivner og ikke er varmt længere.

-Når du har dit motiv laver du et lille hul med boremaskinen og putter en ring på, så den kan sættes fast på dit armbånd eller halskæde.

Bilag 3 - Kobbertråd

Kobber er et af de få metaller der optræder som rent metal i naturen, frem for i kemisk forbindelse med andre stoffer: Af den grund har nogle af de tidligste civilsationer haft adgang til dette metal, og mennesker har brugt kobber i mindst 10.000 år. 

Kobber var en vigtig ressource for både oldtiden Grækenland og for romerriget.

Kobber er et forholdsvis blødt, rødt metal. Det har stor ledningsevne for elektricitet og varme. Densiteten er relativt høj, og kobber regnes derfor blandt tungmetallerne.

Rent kobber anvendes pga. metallets gode ledningsevne, formbarhed, korrosionsbestandighed og specielle farve. Næst efter sølv er kobber det metal, der har den bedste ledningsevne for elektrisk strøm og varme, hvilket udnyttes i alskens elektrisk og elektronisk udstyr og i varmevekslere.

Metallets farve spiller en rolle ved dekorative anvendelser og i mønter. Kobberlegeringer dækker spektret fra det røde kobber over bronze, gyldne og gule farver til hvid. Dertil kommer anløbningsfarverne, hvor både rent kobber og messing- og bronzelegeringer i luften efterhånden antager en holdbar, lysegrøn farve (ir), som både udnyttes arkitektonisk i tag- og facadebeklædning på bygninger og kunstnerisk i statuer og monumenter. Endelig danner gods af kobber og kobberlegeringer ofte grundlaget for forsølvning eller forgyldning. Kobber forarbejdes til halvfabrikata især ved valsning og trådtrækning. Udgangspunktet er katodekobber, der støbes i lange blokke, wirebars, som varmvalses til en tyk tråd (valsetråd) og derefter gennem mange trin trækkes til kobbertråde i de endelige dimensioner, der bl.a. indgår i elektriske kabler og ledninger. Kontinuert støbning (strengstøbning) anvendes også ved fremstilling af ledningskobber, der skal trækkes til meget fin tråd. Den støbte streng tjener da som wirebar. Til plader og folie støbes metallet i flade blokke, som først varm- og siden koldvalses til ønsket tykkelse. [1]

---

[1] http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Grundstoffer/kobber. 

Litteratur

- En vikingemarkedsplads – H. Kahl, G. Wallengren, m.fl. 1995, Skoletjenesten

- http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Grundstoffer/kobber